mandag den 17. maj 2010

Da Frederikssund blev lidt varmere




"Ta' selv initiativ!" lød det nogle måneder siden fra de inkompetente lokalpolitikere til den ellers så uduelige frederikssundske ungdom. Lørdag aften tog to lokale bands, Afgang og Signation, initiativet og gav en koncert hver i Elværket, der viste, at Frederikssunds ungdom ikke kun kan slås uden for daværende Concorden, men emmer af talent og harmoni og... initiativ. 




"Hvor er I nice!" lød det fra Afgangs forsanger til publikum, Jonas Larsen, efter et entusiastisk publikum, som var i alle aldre, havde givet dem et sønderrivende brøl, da lokalbandet længe ventet gik på scenen. De var nærmest overrumplet… i få sekunder, for straks røg den generte og beskedne maskerade af og det professionelle gennemførte tog over i sublim stil. De her fire gutter var kommet for at fyre den konge af. "Vi har glædet os så meget til det her", havde trommebankeren Niklas Bak fra bandet sagt inden koncerten, og flere gange gik der flere taknemlige gloser ud til et glødende hoppende publikum under koncerten.


Noget af det sværeste ved ungdomsbands er, at kunne få nedbrudt den der komiske distance, publikum ofte har over for musiske spirer, fordi bandet er amatører. Skal man virkelig tage dem seriøs? Men denne mur blev i et spadehug torpederede ned af Afgang til en effekt af "waaauw" fra min side af. De mener det gravalvorligt. Drengene formået at komponere et 50 minutters lang professionel koncert sammen, og det hele brygget på ren og skær lyst og passion for musikken. Smukkere bliver det næsten ikke. Desværre var det til tider svært at høre, hvad den karismatiske forsanger, Jonas Larsen, sang, og alligevel blev lyden aldrig i nærheden af decideret larm.


Samtidig med at levere en god og sammensat koncert, de mere tempofyldte sange, som bedst kan betegnes som et møde mellem Arctic Monkeys pumpende energi og elegant rockende skolebal, blev afbalanceret af en sjæler, eller som bandet selv sagde det, "nu er det vidst blevet tid til en ballade.", så slap de aldrig kontakten med publikum. Konstant blev der opfordret til hop og fællesklap og netop disse vedvarende ordrer til stadionrock-konventioner, gav koncerten en form for nærhed og glød, så man på flere tidspunkter helt glemte, at bandet der trykkede den af oppe på den lille scene på papiret er uerfarne musikere. Den energi, Afgang ville have fra publikum, gav de selv igen. Konstant bevægende, rockende og cool skiftede de fra at tyre hinandens guitar op ad hinanden, eller salutere makkeren ved siden af med et glimt. Ydmygt, skiftende mellem hver sang, blev hvert bandmedlem hyldet og introduceret, orkestreret af forsangeren, som strålede af overskud. 


På mange måder kan koncerten i Elværket blive startkapitlet for Afgang. De har før prøvet kræfter på scenen i en koncert i Slagelse, men i lørdags havde de et nyt fjerdemedlem, Asger Rasmussen som lead guitarist, med for første gang, og han smeltede hurtigt sammen med resten af Afgang. De fire gymnasieelever gjorde i hvert fald et dedikeret publikum knaldvarme før det andet og mere rutinerede band, Signation, gik på. Og det var måske også meget godt, at knap så hårde Afgang gav publikum danseskoene på, for da Signation entrerede scenen røg arrangementet et hak op ad metal-aksen. 


En pit (et område af mennesker der smadrer ind i hinanden, opstår obligatorisk ved heavy metal-koncerter) opstod hurtigt, og den tog snart over hele dansegulvet. Folk begyndte at skubbe hinanden derind, hvor man vildt og voldsomt hoppede ind hinanden med et venligt smil. Alt sammen til tonerne af klassisk rock, der har aner i metalgenren. Der var sågar også en fyr med langt garn, som gav det en karrusel tur, så nakken næste da må være hævet til dobbelt størrelse. Teknisk var Signation upåklagelige, og decibelene røg højere op, desto mere koncerten skred frem. 


Det var også tydeligt, at det at stå på en scene, var noget, de fire gutter havde prøvet før. Signation har også begyndt at eksperimentere med deres toneleje, som er gået hen og blevet hårdere, og det klæder dem. Derfor var det også berigende at opleve to forskellige bands, der begge formåede at underholde det samme publikum.


Stor respekt skal der i hvert fald lyde herfra. Både for initiativet til at stable et så ambitiøst arrangement på benene, men også for en gedigen god musikoplevelse, der giver håb om, at man muligvis kan opleve dem i en nærmere fremtid på en større scene. Spændende bliver det i hvert fald at følge begge bands. Så tak for musikken, tak for et godt politisk signal til lokalpolitikerne, der forhåbentlig kan få øjnene bare spærret en lille smule op og så potentiale i Frederikssund-ungdom. Vi mangler ikke et nyt Concorden, vi mangler et spillested hvor musiske spirer, som Afgang og Signation, kan prøve kræfter med sig selv og publikum i anstændige rammer. Se dét ville give noget liv til byen, frem for et dødssygt center…
 

1 kommentarer:

Nicolaj H. Larsen sagde ...

Super fed koncert, det må man sige! :)

Send en kommentar

 

Finsmaskeri Design by Insight © 2009