Danmark ifølge Nevøerne

Vi kan alle købe ti sko, men vi kan altså kun have to på. Nephew langer ud efter danskerne i deres nyeste og mest originale album til dato.


ANMELDELSE AF Nephew, 'Danmark Denmark'.

”Du siger du stemmer på rødt / men betaler sort”, konkludere Nephew efter en dundrende start på åbningsnummeret ’D.T.A.P’ på nevøernes seneste udspil under det globaliseret navn ’Danmark Denmark’.

Du er ikke en del af fællesskabet, når du søger egen vinding, men alligevel prøver du at bidrage med at stemme på fællesskabet. Paradokset er stort lige nu i Danmark, i hvert fald hvis man skal tro ’Danmark Denmark’s største opstød til nationen, ’D.T.A.P’.

”Du ser kun glamour / men vil have mere dokumentar” synger Kvamm på selvsamme nummer. Man efterspørger det seriøse, men bidrager kun til det useriøse. Kan i se hykleriet, eller skal Nephew synge det for dig?

Det fristes man i hvert fald til at sige, efter at have gennemhørt ’Danmark Denmark’.

Spørgsmålet er så, om Nephew er blevet mere seriøse og knap i så stor grad undergraver deres moraler og teorier i flere lag af grænsende uforståeligheder.

Vi ved godt, at der er tale om en amerikanisering, når der bliver sunget ”et DSB i USA”, men vi står tilbage med uråd under ’Bazooka’, når der bliver sunget: ” En kort / en lang / en dybtfølt rodeotrangen/ en sur / en sød / en udskidt rabarbergrød”

Er det banaliteternes detaljeret karakterisering, eller er der mere? Det er mig uvist.

Nephews nyeste plade kræver i den grad, at man bliver aktiv lytter frem for passiv. Det har det altid gjort med Nephew.

Gør man det og acceptere Kvamms helt sublime røst af melankolsk dansk accent til nuanceret og sprudlende engelsk sprogforbrug, så venter en gave af de bedre og en plade der med garanti vokser med tiden efter flere genhør.

Omtrent den samme effekt Coldplay’s ’X&Y’ havde på undertegnet.

Stærkest står især den tempofyldte ’Va Fangool’, hvor Kvamm langer ud efter et forbrugerhungrende Danmark. Især i disse krisetider.

”Vi to / vi kan købe ti sko / men vi kan kun have to på” eller ”vi to / vi kunne hejse ti flag / men vi blev kun født på en dag”.

Det handler alt sammen om at begrænse sig til det naturlige behov, når verden søger krisehjælp i trænge tider.

Det er i hvert fald sådan nevøerne synes.

Indrømmet ved første gennemlytning var ’Danmark Denmark’ lidt af en skuffelse. Der var ikke rigtig noget, der stak ud, der pillede for øregangene, som et højtfarende omkvæd på tidligere sange som ’USADSB’ eller klassikeren ’En Wannabe Darth Vader’.

Glemt alt om tidligere versioner af Nephew og deres herlige tekstlige volapyk, hvis man tør kalde det, det.

Vi lever popkulturens tid, og den har Nephew taget og gjort mere rockede. Lydspor fra poppede døgnfluer som Usher’s club-RnB er til at spore, men ledsaget af Christian Riis’ mange gennemførte riffs fra elguitaren, formår denne lyd at få flere interessante dimensioner.

Og dermed også en større og mere helstøbt oplevelse.

”What if god won’t bless the whore?”, bliver der spurgt fra pladens første single, ’007 Is Also Gonna Die’, der gør op med myten og stiller det konkrete svar.

Hvad er der at håbe for, når selv ham der skal tilgive, ikke kan eller vil? Så står vi tilbage med intet andet end den barske virkelighed.

Og selv der, kan ellers så usårlige fyre som James Bond blive såret.

Ifølge Nephew, der sætter nye innovative standarder for sig selv med dette fremragende album, der blander pop, rock og electro på enestående vis.